Keminøglens målgruppe

Brugere af kemiske produkter: Vurderingerne i databasen er udformet som scorer for henholdsvis arbejdsmiljø og ydre miljø. Der kræves ingen kemisk baggrundsviden for at kunne skabe overblik og sammenligne flere produkter, og databasen er derfor velegnet til at vælge produkter. Når valget er truffet, vil det stadig være nødvendigt at hente mere detaljerede oplysninger fra sikkerhedsdatabladene.

 

Der kan også hentes oplysninger om lovstof på kemikalieområdet samt en del baggrundsinformation om kemiske stofgrupper.

 

Miljøforvaltninger: Keminøglen bruges som et redskab for miljøtilsyn i mange kommuner til at vurdere virksomhedernes valg af kemiske produkter. Dette understøttes af, at Keminøglen som den eneste database også medtager olieseparationstest for relevante produkter.

 

Leverandører af kemiske produkter: Keminøglen fungerer som et udstillingsvindue for leverandørernes produkter. Optagelse i Keminøglen er frivillig, og leverandørerne betaler for vurdering og optagelse.

 

Rådgivere: Keminøglen indeholder nyttig information, der kan være til gavn i mange tilfælde.